Uddannelse til
astrolog & flowmester
At studere astrologien, er at tilegne sig et nyt sprog – astrologiens symbolsprog. På basis-modulerne vil du få en grundig indføring i alle horoskopets elementer samt lære at tolke et horoskop. Tolkningen følger den moderne vestlige europæiske tradition, hvor horoskopet læses som et psykologisk, terapeutisk og spirituelt analyseredskab.
Uddannelsen er opbygget i moduler
Du får en solid uddannelse indenfor den astrologiske verden. Uddannelsesmiljøet vil være trygt, givende og personligt med mulighed for at gå ind i egne processer. Det er min grundtanke, idet den bedste terapeutiske rådgiver er den, der har gået vejen selv, har selvrefleksion og har bevidsthed på egne ressourcer og udviklingspunkter - og ikke mindst kender sit eget horoskop.
Der vil være noget udenadslære, især Urhoroskopet. Det hele går bare lidt nemmere, når det grundlæggende symbolsprog sidder på rygraden. Vi vil bruge Jung, Pearls og Groffs psykologiske teorier, Bob Moores Chakralærer samt Vita Storborgs astrologiske projektionslære. Vi arbejder også med de nye dværg planeter og deres betydning på basismodulerne. Vi vil beskæftige os med astrologiske data fortrinsvis gennem astrologiprogrammet Argus fra Electric Ephemeris. Vi vil gennemgå opstilling og korrektion af fødselstidspunktet ud fra Kündigs korrektionsmetode og Naibot metoden. Opstilling og tolkning af det progressive horoskop samt brug og betydning af transitterne. ”Astrology Alive”, levende astrologi, er en metode til at lære stjernetegn og planeter at kende gennem kroppen. Dvs. fysisk udtryk, øvelser, ind tuning og energiarbejde. Denne metode er med til at grounde den mentale energi og giver indlæring på flere plan. Det er min hensigt, at det spirituelle, den mentale og det følelsesmæssige kropslige plan, er aktive i indlæringsprocessen. Hver undervisnings dag vil vi begynde med en meditation. |
Som deltager er du tiltrukket af astrologien, ja, du brænder måske ligefrem for den. Du har lyst til at tilegne dig dette store redskab, som både er et spirituelt og terapeutisk analyseredskab, men også et at de største og mest sikre redskaber til fremtidsprognose. Du har fået lagt dit eget horoskop og er interesseret i at komme dybere i forståelsen af, hvem du er gennem astrologien.
Det ligger implicit i modulerne, at man, som deltager, bliver støttet i at finde sin egen stil og sin egen vej som astrolog. Bl.a. via undervisning i konsultationsteknikker og kommunikation. Det er selvfølgelig individuelt på hvilket plan man har lyst til at bruge astrologien, selvstudie, forskning, arbejde med andre mennesker og om man overhovedet vil det. På uddannelsen er der plads til alle, uanset den enkeltes ambitioner for fremtiden. Deltagernes egne horoskoper indgår i undervisningen og derudover horoskopeksempler fra kendte og ukendte personer. Vi vil dernæst øve os i at tolke på eksterne inviterede gæsters horoskop. Vi vil træne horoskoptolkning fagligt, kreativt og intuitivt, samt gennem "circle-on-the-floor" teknikken. Gennem hele uddannelsen arbejder vi med at være i flow - og komme i flow - som en måde at være i verden på. Dette fører frem til en oversigt over uddannelsens form: |
Uddannelsens form
Praktisk info
Basisuddannelsen består at 5 moduler med hver 40 timers undervisning, fordelt over 4 weekender.
Tilmelding til "basis I" senest én måned før uddannelsesstart med et depositum på 1000 kr. som trækkes fra uddannelsen på sidste modul. Pris for hvert basis modul: 4 x 1750 = 7.000 Tilmelding til "overbygning I" senest én måned før uddannelsesstart med et depositum på 1000 kr. som trækkes fra uddannelsen på sidste modul. Overbygning I består af 8 weekender a 8 timer = 64 timer Pris overbygning I: 8 x 1500 = 12.000 Overbygning II = 4 weekender a 10 timer = 40 timer Pris overbygning II: 4 x 1750 = 7.000 Eksamen er inkluderet i prisen. Uddannelsen betales pr. weekend, senest torsdagen inden weekendundervisningen begynder. Der udstedes diplom for deltagelse i basis og overbygning I og II, samt eksamensbevis for fuldført eksamen med udtalelse. Har du astrologisk viden eller en uafsluttet astrologiuddannelse fra tidligere, som du har lyst til at komme videre med, har du mulighed for hoppe ind på basis eller tage overbygning I & II, efter aftale med Helle én måned før modulet starter. |
Uddannelsen foregår primært i Mejlgade 28,
New Age Centers kursuslokale. Under uddannelsesforløbet er der forplejning i form af kaffe/te og vand på flasker. Samt frisk frugt og nødder i pauserne. Lør- og søndag kl. 10.00 – 16.00 (undtagen første gang pga gruppens horoskop) Datoer for start: NYT HOLD Basis I: 4 weekender = 40 klokketimer Basis I: Den 18. og 19. marts ’23, kl. 10.09 – 16.10 Den 15. og 16. april ’23 Den 13 og 14. maj ’23 Den 24. og 25. juni ’23 Basis II: Den 19. og 20. august ’23 Den 16. og 17. september ’23 Den 14. og 15. oktober ’23 Den 11. og 12. november ’23 Basis III: Den 2. og 3. december ’23 Den 20. og 21. januar ’24 Den 17 og 18. februar ’24 Den 16. og 17. marts ’24 Basis IV: Den 13. og 14. april ’24 Den 11. og 12. maj ’24 Den 8. og 9. juni ’24 Den 17. og 18. august ’24 Basis V: Den 14. og 15. september ’24 Den 5. og 6. oktober ’24 Den 9. og 10. november ’24 Den 14. og 15. december ’24 Datoer for overbygning I med Holger Stavnsbjerg, 8 weekender = 64 klokketimer og overbygning II med Helle Titanis, 4 weekender = 40 klokketimer følger senere. |
| ASTROLOGI · TRAUMETERAPI · HÅNDANALYSE | Helle Titanis | e-mail: info@helletitanis.com | Mejlgade 28, 8000 Aarhus C | Mobil nr. 2711 6388 |